At leve med en spiseforstyrrelse kan føles som at sidde fast i en indre kamp, der fylder alt. Den kan være præget af kontrol, skam og ensomhed – og samtidig have været en strategi, der på et tidspunkt føltes nødvendig for at kunne klare livet.

Jeg kender det indefra. Som ung levede jeg selv med en spiseforstyrrelse i 10 år. Det var en kamp, der prægede hele mit liv – men jeg fandt en vej ud. Den erfaring har givet mig en særlig forståelse og et dybt engagement i at støtte andre, der står midt i det svære.

Du er aldrig selv skyld i at have udviklet en spiseforstyrrelse. For nogle kan det føles som et bevidst valg – måske et ønske om vægttab, kontrol eller at ændre kroppen. For andre er det tydeligt, at spiseforstyrrelsen er opstået som en måde at håndtere svære følelser eller situationer på. Uanset hvordan det begyndte for dig, er det vigtigt at vide, at en spiseforstyrrelse ikke opstår uden grund. Den har på et tidspunkt haft en funktion – givet en følelse af kontrol, ro eller beskyttelse – men den kan med tiden komme til at fylde så meget, at den begrænser dit liv og din frihed.